Kryptovalutaer på det frie internationale valutamarked

At den liberale økonomiske tænker F.A. Hayek allerede for ca. 40 år siden plæderede for et frit internationalt valutamarked kan næppe komme som nogen overraskelse. At han så næppe selv i sin vildeste fantasi kunne forstille sig, at det skulle kunne ske i brøkdele af et sekund på et PCs tastatur ved hjælp af noget vi dag kalder kryptovaluta er undskyldeligt. Det ville på hans tid være ren science fiction.

For megen stat er den lige vej til trældom, og det betød for Hayek også, at opbygningen af hvert lands nationalbank og regulering af pengemængden gennem centralbankens operationer på penge- og valutamarkederne var et onde.

I sit værk ”Denationalisation of Money -The Argument Refined” fra 1976 skrev han om pengenes historie, at det kun kunne undre, hvorfor menneskeheden så længe havde fundet sig i regeringer og centralbanker, der regelmæssigt havde udnyttet og bedraget sine borgere. Opfattelsen af inflation på grund af en forøgelse af pengemængden forringer husholdningernes købekraft og i forhold til det er der for monetaristerne kun et svar:

“Hvis vi ønsker, at den frie foretagsomhed og en markedsøkonomi skal overleve (som selv tilhængerne af en såkaldt” blandingsøkonomi” sandsynligvis også ønsker), har vi intet andet valg end at erstatte det statslige valutamonopol og nationale valutasystemer med fri konkurrence.” Når markederne svigter skyldtes det med andre ord udelukkelsen af markedsmekanismens vigtigste regulator. Pengene er i sig selv ikke er reguleret af markedsprocessen. Og dette betyder med andre ord, at statens monopol på pengeforsyning skal brydes.

Digital valuta eller kryptovaluta har bl.a. fundet sin udtryksform som elektroniske ”bitcoins”. For nogle er Bitcoins gået hen og blevet indbegrebet af Hayeks argumentation omkring bruddet med det statslige monopol på pengeforsyning og regulering af valutahandel. Bitcoin, oprettet i 2009, var den første decentrale kryptovaluta. Verden har siden det år set andre kryptovalutaer, der også optræder under navnet ”altcoins”.

En decentraliseret økonomi

Det siges, at ”Bitcoins” ikke er en valuta, der er bundet op på penge på samme måde, som at vi har mønter til kroner. Det er der for så vidt intet nyt i -det er en populær misforståelse at tro, at betalinger til borgere i andre lande foregår, som når hr. Jensen går i banken og køber seddel og mønt til at holde ferie i udlandet for.

Varehandel og finansielle transaktioner foregår naturligvis ikke ved hjælp af kontanter. Tidligere kendte man til telegrafiske overførsler, træk på tilgodehavender i internationale banker og nu altså udstedelse af elektroniske penge – det nye er som antydet og foreslået af Hayek, at dette foregår decentralt af private fremfor som hidtil af en centralbank (i Danmark Nationalbanken).

Bitcoins handles endvidere udenom banker P2P (peer-to-peer). To aktører kan med andre ord indgå i en transaktion direkte mellem hinanden. Ganske som der løbende skabes nye penge m.h.t. almindelig valuta, sker det samme i bitcoins og ved hjælp af kryptografiske algoritmer på internettet.

På den måde skabes der penge og transaktioner. Transaktioner gennemføres ved en ”offentlig storbog” – også kaldet en ”Transaction Block Chain” – og nye mønter oprettes gennem en proces kaldet minedrift eller ”mining”, hvor alle kan være med.

Som med kendte nationale valutaer har kryptovalutaer en kurs, hvilket åbner op for, at man ved køb og salg kan realisere gevinster eller påføres tab i forhold til pålydende værdier af opkøb af kryptovalutaer. Priserne (kurserne) fluktuerer.

Man kan indgå handler som futures, hvor man aftaler at købe eller sælge bitcoins for en specificeret pris i fremtiden. Hvis man f.eks. mener, at bitcoin-kursen vil fortsætte sin himmelflugt (december 2017), kunne man aftale at købe én bitcoin i februar til 19.000 dollars.

Stiger prisen senere, er der en gevinst, hvis ikke er der et tab. Omvendt kan man satse mod kursen ved at aftale et salg på 12.000 dollars i februar. Hvis kursen til den tid er faldet til under 12.000, har du en gevinst.