Skal man vælge fonde eller enkeltaktier?

Kurser

Overvejer du at komme i gang med at investere? Du kan næsten ikke komme for tidligt i gang, for jo før, du starter, jo flere år har du til at lade pengene arbejde for dig og blive til flere. Her ser vi nærmere på to metoder, du kan benytte, når du gerne vil ind på aktiemarkedet og begynde at investere. Læs med og få tips og inspiration.

Når man investerer i aktier, kan man vælge selv at sammensætte sin portefølje i forskellige selskaber, eller man kan overlade sagen til andre ved i stedet at investere i en fond. Begge dele kan være gode, men om du skal vælge det ene eller andet kommer an på flere forskellige ting.

En pose med blandede aktier

Vælger du at investere i en fond, køber du en lille del af en pose med selskaber, som fondens forvaltere nøje har udvalgt. Der findes et hav af fonde både i Danmark og udlandet, og herhjemme kan du for eksempel vælge at gå med i den fond, som Mads Christiansen fra Millionærklubben startede i 2020. Hvis du vil vide mere om NewDeal Invest, så læs mere her.

Fordelen ved at investere gennem en fond er, at du ikke selv behøver bekymre dig om, hvilke aktier, du skal vælge. Du skal heller ikke tænke på at sætte dig ind i de enkelte selskabers regnskaber, ledelse og fremtidsudsigter men blot læne dig tilbage og tænke på, at der er erfarne folk, der investerer for dig.

Sammensæt selv din portefølje

Hvis du godt selv kan lide at beskæftige dig med aktier og helt selv vælge, hvilke du vil skyde penge i – ja, faktisk bliver du medejer af en virksomhed, når du vælger at købe aktier i den – så kan du vælge selv at sammensætte din portefølje af selskaber, du udvælger. 

Som nybegynder anbefales det at starte med de lidt mere sikre selskaber som eksempelvis danske Novo Nordisk, DSV og andre fra C25-indekset. Indekset er en slags hitliste over de mest handlede danske aktier, og her går man ikke helt galt i byen. Det er også en god idé at sprede sine penge ud over flere selskaber, men samtidig ikke for mange.

Der er altså flere måder, man kan investere på, og langt hen ad vejen handler det om temperament og interesse. Visse fonde kræver et minimumsbeløb, mens du ved enkeltaktier kan komme i gang for få hundrede kroner.