Reglerne for Boligsikring, også kaldet for Boligstøtte, kan ofte være meget svære at sætte sig ind i. Målet med denne webside er en opdateret guide med de nyeste informationer. Du kan også se datoer for, hvornår boligsikringen udbetales i 2023.
Historie
Oprindeligt indførte Folketinget boligsikring, eller som det også nogle gange bliver omtalt, som boligydelse og boligstøtte til lejere, skyldes at mange i 1960’erne oplevede at huslejen steg. Det resulterede i, at mange pludselig havde svært ved at betale deres husleje og blive boende i deres lejligheder. Desuden blev der bygget mange nye boliger i en højere standard end tidligere. Disse boliger var således også en del dyrere i husleje, ofte så dyre at folk, der bosatte sig, ikke råd til at bo der, selvom de var bygget til personer med lav indkomst. I netop denne tidsperiode blev der revet mange gamle boliger ned i København, for at bygge nye og mere moderne boliger. Flere af de gamle huse, der blev revet ned, havde ikke eget bad og toilet. I stedet kunne man bruge et das i baggården eller i kælderen til ejendommen. Stort set alle de gamle ejendomme, der blev revet ned til fordel for nye og mere moderne byggerier, var decideret sundhedsskadelig at bo i. Hvilket resulterede i, at mange blev syge og døde. Problemer med især fugt og skimmelsvamp var dagligdagen for mange og blev ikke gjort bedre af, at de fleste stadig ikke havde fået installeret varme. Derfor måtte boligerne opvarmes ved hjælp af en kakkelovn i stuen.
Kan jeg få boligstøtte?
Hvorvidt du kan få boligstøtte bliver afgjort på baggrund af din situation. Vær opmærksom på, at du kun kan få boligstøtte til én bolig. Det vil sige, hvis I bor to personer i samme bolig, er det ikke jer begge, der kan få boligstøtte. Det er altså kun én person i husstanden, der kan få boligstøtte.
Lejebolig
Du kan søge om boligstøtte, hvis du bor i en lejebolig. Det kræver dog, at det er en bolig, du bor i hele året rundt.
Ejerbolig
Boligstøtten til ejerboliger udbetales som et lån. Det vil sige, at du før du kan modtage boligstøtte skal skrive under på en gældserklæring, hvor du hæfter personligt for hele gælden. Du har altså pligt til at tilbagebetale beløbet. Lånet skal betales tilbage med renter og stopper, hvis du flytter fra boligen eller sælger den. I tilfælde af dødsfald bliver gælden afregnet i boet. Bliver en samlever eller ægtefælle boende i boligen, er det muligt i visse tilfælde at overtage gælden. Det kræver dog, at personen skriver under på en gældsovertagelseserklæring.
Sikkerhed bliver stillet i form af et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Vær opmærksom på, at du kun kan modtage boligstøtte til en ejerbolig, hvis du eller en anden person i boligen ikke har et andet lån vedr. tilbagebetaling af ejendomsskatter til selv samme bolig.
Er du i den situation, at det ikke er dig, der ejer boligen, er det ejeren selv, der skal skrive under på gældserklæringen.
Andelsbolig
Bor du i en andelsbolig, udbetales boligstøtte også som et lån. I denne situation skal du, ligesom ved ejerboliger, skrive under på en gældserklæring, og du har også pligt til at betale lånet tilbage. Lånet skal tilbagebetales med renter. Lånet stopper, hvis du flytter fra boligen eller sælger den. Ved dødsfald bliver gælden afregnet i boet. Hvis en samlever eller ægtefælle bliver boende i boligen, kan personen i nogle tilfælde overtage gælden, hvis der skrives under på gældsovertagelseserklæringen.
Hvis du ikke ejer boligen, er det ejeren, der skal skriver under på gældserklæringen. Kontakt derfor ejeren for at få en underskrift.
Forældrekøb
Står du i den situation, at du ønsker at søge boligstøtte til en bolig, der er købt af dine forældre, er det muligt at få boligstøtte. Eksempelvis kan studerende få boligstøtte, hvis deres forældre har købt en lejlighed til dem. Det kræver dog, at du sammen med dem har underskrevet lejekontrakten. Du kan søge om boligstøtte som normalt.
Udlejer et værelse
Når du udlejer et værelse, skal du være opmærksom på, at:
- Værelset du udlejer vil blive fraregnet din boligstøtte,
- Huslejeindtjeningen bliver fratrukket den samlede husleje.
For dig betyder det, at du ikke modtager det samme i boligstøtte, hvis du lejer et værelse ud.
Bor til leje på et værelse
Hvorvidt du kan søge om boligstøtte, når du bor til leje på et værelse, kræver at:
- Boligen skal være egnet til, at et værelse kan lejes ud
- Du skal have dit eget køkken/tekøkken
Det vil sige, at du f.eks. ikke må leje et værelse ud i en 1-værelses lejlighed, og du kan heller ikke søge om boligstøtte, hvis du bor i en bolig, hvor du 1) har fuld adgang til alle dele af boligen og 2) er en del af husstanden, og altså indbefattes som én af beboerne på adressen.
Byfornyelse og genhusning
Har du oplevet, at din husleje er steget som følge af en byfornyelse, er det muligt for dig at søge om særlig boligstøtte. Det kræver, at byfornyelsesprojektet er besluttet før 2004. Bliver du genhuset i en anden bolig kan du også søge om særlig boligstøtte.
Er du i tvivl, er det altid en god idé at kontakte Udbetaling Danmark. De kan hjælpe dig med at se, om du kan få særlig boligstøtte.
Kollektive bofællesskaber
Du kan søge boligstøtte til 4 typer af kollektive bofællesskaber:
- Særlige bofællesskaber,
- 55+ bofællesskaber,
- Almene kollektive bofællesskaber,
- Kollektive bofællesskaber, hvor der bor 3 eller 4 personer i almene familieboliger.
Ved særlige bofællesskaber kan man få boligstøtte, hvis der bor 5 personer eller flere med et socialt betinget behov. Det kan eksempelvis være personer, der lider af demens, et handicap eller en psykisk sygdom. Dette gælder, hvis boligen er oprettet efter 1998.
Er dit boligfællesskab oprettet før 1998 kræver det, at 1) mindst 3 personer med et socialt betinget behov bor i bofællesskabet og 2) boligen er anvist af kommunen, en almen boligorganisation eller privat organisation.
55+ bofællesskaber kan også få boligstøtte, men kun hvis mindst 5 personer på 55 år eller derover bor i bofællesskabet. Dette gælder, hvis boligen er oprettet efter 1998.
Er 55+ bofællesskabet oprettet før 1998 kræver det som minimum 3 personer.
Personer der bor i almene kollektive bofællesskaber, kan ligeledes søge om boligstøtte – det kræver blot at der er tale om en almen familie- eller ældrebolig eller en privat andelsbolig. Derudover findes et krav til, at minimum 3 voksne skal bo sammen i bofællesskabet.
Bor du i et kollektivt bofællesskab, hvor 3 eller 4 personer bor i almene familieboliger, kan du søge boligstøtte. Bor der flere end 5 personer, vil beregningen af boligstøtte høre ind under kategorien almene kollektive bofællesskaber. Bor der kun 2 personer, er det ikke muligt at få boligstøtte.
For at kunne få boligstøtte til et kollektivt bofællesskab, kræver det at boligen:
- Skal være en familiebolig,
- Må ikke være skabt til ældre eller handicappede,
- Skal være udstyret med minimum ét beboelsesrum mere end der er personer i boligen.
Anvist bolig
Om du kan få boligstøtte i en anvist bolig, afhænger af, hvorvidt du er folke- eller førtidspensionist.
Du er folke- eller førtidspensionist
Er du blevet anvist af kommunen til en almen eller privat bolig, kan du som folke- eller førtidspensionist modtage boligstøtte – og endda få forhøjet boligstøtte. Det kræver, at du er bosat i en pleje- eller ældrebolig, der er beregnet til, at du f.eks. modtager døgnhjælp eller bruger pladskrævende hjælpemidler (stærk bevægelseshæmmet). Du kan søge om forhøjet boligstøtte, hvis du f.eks. bruger og afhænger af at kunne sidde i kørestol indenfor.
Du er ikke folke- eller førtidspensionist
Er du blevet anvist af kommunen til en almen eller privat bolig, og du ikke er hverken folke- eller førtidspensionist, kan du som udgangspunkt ikke modtage boligstøtte. Det er kun i særlige tilfælde, du kan få boligstøtte. Dette gælder, hvis du f.eks. har en lav indkomst eller har særlige (psykiske eller fysiske) behov. Du kan ikke modtage boligstøtte til en akut anvist bolig.
Sådan søger du boligstøtte
Sørg for at søge om boligstøtte i god tid, da behandlingstiden for ansøgninger til boligstøtte kan være på op til 9 uger. Hvis du søger boligstøtte i god tid, kan du nemlig nå at få udbetalt pengene fra indflytningsdatoen. Hvis du søger om boligstøtte senest 30 dage efter indflytningsdatoen, bliver beløbet udbetalt med tilbagevirkende kraft. Uanset hvad får du altså udbetalt boligstøtte i den tid, du har boet i boligen, du kan blot risikere, at du ikke får dem de første par måneder. Du søger om boligstøtte på borger.dk.
Satser for boligstøtte
Din boligstøtte bliver beregnet ud fra flere ting. Din boligstøtte afhænger af:
- Indkomster og formuer for alle i boligen,
- Husleje (minus el, vand og varme),
- Husstandens størrelse,
- Boligens størrelse (kvm),
- Om du er folke- eller førtidspensionist eller ikke er pensioneret
I tabellerne nedenfor kan du se satserne for boligstøtte i henhold til din situation:
Du er ikke pensioneret
| Antal børn | Højeste udbetaling (kr.) pr. måned (2020) |
| Ingen børn | 1.018 |
| 1-3 børn | 3.582 |
| 4 børn eller flere | 4.478 |
Du er førtidspensionist (Gamle regler)
| Antal børn | Højeste udbetaling (kr.) pr. måned (2020) |
| 0-3 børn | 4.045 |
| 4 børn eller flere | 5.056 |
Du er førtidspensionist (Nye regler)
| Antal børn | Højeste udbetaling (kr.) pr. måned (2020) |
| 0-3 børn | 3.582 |
| 4 børn eller flere | 4.478 |
Du er folkepensionist
| Antal børn | Højeste udbetaling (kr.) pr. måned (2023) |
| 0-3 børn | 4.409 |
Boligstøtte 2023
Hvis du allerede er godkendt til boligstøtte, bliver din boligstøtte for 2023 automatisk beregnet af Udbetaling Danmark. Ved årsskifte bliver din boligstøtte for det kommende år automatisk udregnet med udgangspunkt i de nyeste satser. Du modtager et brev på din e-Boks, hvor du kan tjekke om informationerne, som Udbetaling Danmark har gemt om dig, er korrekte. Hvis informationerne ikke er rigtige, skal du kontakte Udbetaling Danmark, så de kan foretage en ny udregning. Er informationerne derimod korrekte skal du ikke foretage dig yderligere.